22.5.13

Kobber i boligen...

Stille og roligt er der sneget sig lidt kobber ind hos os.
Ikke ret meget, men lidt.

Det har også taget lidt tid.
 Må indrømme at jeg ikke var vild begejstret,
først gang jeg hørte at det var nyeste på interiør-siden.

Men nu har jeg stille og roligt fået øje på det flotte i denne farve.

Bl.a har jeg fået foldet endnu en diamant,
denne gang i kobber papir.


Den pynter rigtig fint ude i køkkenet.

Mon der er mon andre som er faldet for kobber i boligen?

21.5.13

Traditioner...

Så er det hverdag igen, men det er også tirsdag, hvilket betyder krea-klub i aften - FEDT!

Vi har haft en dejlig pinse, selv om manden har arbejdet et par morgener.
Pinselørdag var vi traditionentro til pins´mærken i Gram.
Vi startede kl. 14.30 men kaffe og kage hos min mors gamle skoleveninde, 
hvorefter turen gik ned i tivoliet, en tur blandt kræmmerne og for mændenes vedkommen en tur i ølteltet.
Og eftersom vi har boet i Gram i en del år, gik der også meget tid med at snakke med gamle naboer og bekendte fra dengang. Super hyggeligt.
Herefter gik damer og børn hjem og tændte op i grillen, og ventede på at mændene kom hjem fra ølteltet : ) Så hyggede vi ellers resten af aftenen med god mad og vin.
Skøn tradition, som vi allesammen ser frem til hvert år.

Til værtinden havde jeg i år syet en lille make-up taske.
Målene er ca. 16 x 10 x 5 cm.
Stoffet mener jeg er Tilda fra Panduro og det samme gælder båndet. 


Håber også I har nydt pinsen...

20.5.13

Diamont for my mum...

I dag skal vi til fødselsdag ved min mor.
Hendes ønskeseddel har ikke været særlig lang i år.
Gavekort eller penge til en Kähler gulvvase.

Men man kan jo godt få noget man ikke har ønskes sig
(det har hun selv sagt til mig engang).

Så jeg har syet en taske til hende,
som kan bruges til småindkøb, strikketøjet eller skiftesko, når hun er i motionscenteret.
Indeni har jeg syet en lille lomme med plads til mobilen og vedhæng til nøglerne,
så de ikke ligge på bunden af tasken, hvor man alligevel aldrig kan finde dem.


Bunden er syet i læder og det samme gælder hankene.
Mønstret er desværre ikke et jeg har lavet, men fundet lige her.
Det gør det dog ikke mindre smukt.

Hun får dog også en lille ekstra gave, som ligger i tasken :)

Ønsker alle en skøn 2. pinsedag : )


19.5.13

Heldet følger de tossede...

eller noget... : D

I hvert fald har jeg været heldig igen igen.

Og igen har jeg vundet noget lækker jerseystof,
 men denne gang hos skønne Betine og hendes nullergøjer, sponsoreret af Malika og Rosa.
Og mht. til Malika og Rosa, så kunne jeg snildt bruge mindst en million derinde.
Hold op det er bare nogle lækre ting de har.

Med i gevinsten var der også et valgfrit MiniKrea mønster.

Som I kan se valgte jeg basisblusen.

Meget oplagt blev første projekt en bluse : )
Jeg synes dog at mønsteret var ret bredt, så har taget noget af i bredden.



Halsudskæringen var et forsøg, som jeg selv synes lykkes rimelig godt,
der er jo altid plads til forbedringer.
Ribben er foldet om halsudskæringen,
hvorefter jeg har zig-zaget helt ude i kanten, for at få et mere tøset look :)

Ærmerne er lagt op, og bagefter har jeg påsyet et stykke elastik.



 En ny bluse kæver jo også nye bukser.
Så fandt noget tyndt brun babyfløjl i skabet og orange zig-zag band.

Mens jeg sidder og syr disse bukser, kommer Casper hen til mig og spørger hvad jeg laver?
Mig: "Jeg syr nogle bukser."
Casper: "Hvorfor syr du bukser til Emil?"
(Emil er Libbie´s dreng, hvis nogen skulle være i tvivl)
Mig: "??? Hvorfor tror du de er til Emil, de er til Sofie."
Casper: "Jo, for det ligner sådan nogle han altid går i!"

Jeg kunne altså ikke lade være med at grine,
og mener derfor nu at jeg officielt kan sige at By Warberg is going retro ;)
(tror dog ikke det er noget som vil ske særlig ofte : ) )



15.5.13

Leo-girl...

Det sidste leo-stof fra Rema er blevet brugt til denne fine sommerkjole til Sofie.


Jeg har forsøgt mig med en lille krave. Og jeg vil sige det sådan, der er plads til forbedringer.
Men øvelse gør jo mester... : )

Nu kan solen bare komme. For Sofie har også netop fået sine nye gule sandaler.
Ja, ynglingsfarven hos pigenavnets er helt klart gul.

Er der mon andre som har en treårig som er så bevidst om farverne de omgiver sig med?
Synes det er tidligt, for det har stået på længe.




Ha en dejlig dag : )



14.5.13

Pølsehorn...

Jeg har faktisk VIIIIILDT dårlig samvittighed.
 
For det er efterhånden noget tid siden at jeg lagde et billede på IG af mine hjemmebagte pølsehorn,
og lovede derefter højt og helligt at opskriften ville være at finde på bloggen ugen efter...
(...og ikke ugen efter ugen efter ugen...)
 
Men ta daa nu kommer den:
 

ca. 14 stk.
 
50 g. gær
2 dl. mælk
250 g. revet courgette med skræl
1 håndfuld solsikkekerner
80 g. flydende margarine
1 spsk. sukker
1 tsk. salt
1 æg
1 dl. A38 eller et andet surmælksprodukt.
200 g. hvidhvede eller en anden form for groft mel.
ca. 500 g. hvedemel.
 
Æg til pensling.
 
7 pølser eller 14 brunchpølser.
 
Mælken lunes, gæren røres ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser, men vent med melet til sidst, og hold lidt igen. Dejen skal være glat, men stadig en lille smule klistret :)
 
Del pølserne halv over, med mindre du bruger brunchpølser.
Del dejen i 14 boller, og kom dejen rundt om pølserne.
 
Nu skal brødene hæve 30 min.
Herefter pensles de med sammenpisket æg, og bages midt i ovnen ved. 200 gr. i 12-15 min.
 
 
Lad jer ikke afskrække af courgetten i dejen, mine unger ELSKER dem : )
 
 

13.5.13

Mere mobil...

 
Endnu en mobiltaske er kørt gennem maskinen til naboen :)
 
Sort, grå og neon pink.
 
Et sikkert valg ; )

11.5.13

Rabarbermedaljer...

Så er to dage med fødselsdagsgæster overstået.
 
Casper har haft nogle dejlige dage, som han virkelig havde glædet sig til.
Vi andre nød selvfølgelig også at have besøg af hele familien.
 
Af os fik Casper en ny cykel, den var/er et hit : )
 
Til fødselsdagskaffen havde jeg bagt boller, lavet rabarbermedaljer og lagkage.
Især rabarbermedaljerne er der et par IG´er som har efterspurgt opskriften på,
så den kommer her:
 
 
Ca. 9-10 stk.
 
Smørdej:
 
1  stk. Vaniljestang
140 g. flormelis
250 g. stuetempereret smør
500 g. hvedemel
2 tsk. bagepulver
½ dl. vand
 
Vaniljestangen flækkes på den lange led & vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv. Kornene & 1 spsk. fuld af flormelissen mases sammen med en lille palet på bordet, således at kornene skilles ad. Vaniljesukker, den resterende flormelis, stuetempereret smør, hvedemel og bagepulver æltes sammen. Tilsæt til sidst vandet og ælt dejen smidig og glat.

Dejen stilles i køleskab ½ time inden udrulning.
Nu udstikkes medaljerne med en rund form.
(jeg ville gerne have haft en med bølget kant, men det havde jeg ikke)
 
Rabarberkomport:
 
Rabarber
Sukker
Vand
 
Alt koges sammen til en kompot.
Afkøles inden det kommes på kagerne.
 
Halvdelen af medaljerne kommes på en bageplade,
herpå lægges ca. 1 tsk. fuld rabarberkompot, og "låget" lægges over.
 
Bages i ovnen ved. 200 gr. ca 15 min.
 
Når de er helt afkølet pyntes medaljerne med glasur og krymmel.
 
Velbekom : )